tirsdag den 22. juli 2014

Solbærsmoothie


Jeg kan ikke lægge skjul på, at jeg har en svaghed for smoothies. Jeg synes altså de er super lækre! Og denne udgave med hjemmeplukkede solbær er bestemt ingen undtagelse.

Smoothies er ikke nødvendigvis en formidabel ide, hvis man prøver at tabe sig. De kan hurtigt blive en sukkerholdig blanding, som slet ikke mætter. Derfor vil jeg helst lave en smoothies som indeholder en eller flere grøntsager, gerne en avocado med højt fedtindhold, og helst sødet med bær (som ikke indeholder helt så meget frugtsukker som frugt gør). 

Jeg vil dog til enhver tid bruge en banan frem for sødemiddel til at pifte mine smoothies op med. Selvom smoothies og vægttab ikke nødvendigvis går hånd i hånd, så fungerer det nu udemærket for mig at drikke en, engang imellem. Enten som morgenmad, hvis jeg ikke er så sulten, men oftest som supplement til en god, solid LCHF morgenmad. 

Denne lilla sag indeholder: 

1 håndfuld solbær 
1 lille håndfuld jordbær 
1 lille avocado 
1 banan
1 stor håndfuld spinatblade 
En smule vand 

Blend alle ingredienserne sammen og server straks. Jeg bruger frostne jordbær, men hvis du bruger friske kan du med fordel blende et par isterninger med, for at gøre smoothien lækker og kold. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar